Det er ikke lige den bil, som jeg overbeviste mig selvom at jeg skulle købe, da jeg som 16-årig for første gang så en Morris Mascot! Men vi bliver lidt i samme kategori.

Efter min store ”nedtur” med en Toyota Landcruiser, hvor der faktisk gik et par dage, før jeg var helt på toppen igen, kom det til mig som en stor surfer bølge fra en lille sø: Jeg skulle have en WV kombi!! JA! det godt gammelt Folkevognsrugbrød. Og af alle store surfer steder, så burde Australien have rigeligt disse gamle retro biler. Og der var da også lidt for alle lommer, der var sågar Kombi’er for helt op til 90.000,- kr.

Men det var ikke lige det, jeg var ude efter. Efter at have ledt med lys og lygte efter en til fornuftig pris dukkede en lille hvid kombi frem, 410.000 km, fra årgang 74 med en 1800 motor. og den kostede 23.400 kr. Efter en køretur og et lille værkssteds besøg, var sagen klar, det var en fin bil, men der skulle kastes nogle flere penge i den før den var helt i top (så godt som en bil på 35 år nu kan være i top).

Så ned til ejeren igen, og give ham et godt bud på, hvad jeg ville give for den. Efter 20 minutters tid med plat, svindel og humbuk fik jeg den ned på 16.200 kr. Rimeligt godt klaret hvis jeg selv skal sige det J ! Hun fik selvfølgelig et navn meget hurtigt, inspireret af den ustabilitet og slinger i valsen hun lægger for vejen; Mathilde!

(red: Waltzing Mathilda er navnet på en sang, som eftersigende skulle være den uofficielle australske nationalsang)

Der er enormt meget – af alt! Og grøntsagerne er 1½-2 gange store end deres danske sidestykke! Markedet åbnede i 1869, og har i dag over 80 boder. Det er South Australias største turistattraktion, men priserne er overraskende nok ikke skruet op af den grund!

Jeg håber I vil nyde den her billedeserie, Christiane har udkæmpet en mindre krig for at finde “det helt rigtige plugin”

Én ting, der er lidt sjovt/spøjst ved at have en fast australsk adresse, og ikke rejse rundt er, at postmanden ikke ved, at vi ikke er australier. Så i anledning af valget d. 21.august, afleverer han gladelig den ene valgkampagnebrochure efter den anden, sammen med en masse information om valget.

Jeg bliver tit ramt af den barnlige tro, at alle frie demokratiske lande fungerer – ja, frit og demokratisk – ligesom Danmark. Alligevel er der nogle få afvigelser her i Australien, fra det danske system.

Her i Australien har indbyggerne pligt til at stemme, hvis de er over 18 år, og det gælder for alle slags valg – også ”local elections” (kommunalvalg). Man skal aktivt tilmelde sig, for at kunne stemme – med mindre man afsoner en straf over 3 år!

Hvis man ikke stemmer bliver man bedt om at afgive forklaring, og hvis den ikke er tilfredsstillende (f.eks. sygdom) får man en mindre bøde (ca. 100 aud). Man kan vælge at afgive en blank eller ufærdig stemmeseddel, som således ikke tæller med – kun 5% af de 95% der stemmer, gør dette.

Modsat Danmark, hvor man skal stemme ét bestemt sted, kan man i Australien stemme ved alle valgsteder i ens egen stat – også dem udenfor ens egen valgkreds. Og der er mulighed for at stemme før selve valgdagen – ved et Early Vote Centre. Dette er f.eks. hvis man bor ude i ingenting og har en dagsrejse til det nærmeste valgsted.

Den måde der afgives stemmer på kaldes ”preferential voting” – det har sikkert et dansk ord, men jeg kan ikke lige komme på det. Man får udleveret en seddel med f.eks. 5 kandidater på, og man skriver så nr. 1 ved den man helst vil stemme på, nr. 2 ved den næste og så videre, til alle kandidater på sedlen har fået et nummer. Dette gøres på de to stemmesedler; en til ”House of Representatives” og en til senatet. Når man afgiver stemmer til senatet, er det også muligt at stemme på en liste – dette gælder ikke for House of Representatives.

Regeringsformen

Regeringsformen er delt på tre forskellige planer; lokalt, delstatslige og det føderale, og fungerer efter et to-kammer-system. Den føderale regering dannes af det parti som har flertallet i ”House of Representatives”. House of Representatives har 150 medlemmer, som sidder for en 3-årig periode. Senatet har 76 medlemmer, som sidder for en 6-årig periode.

Statsoverhovedet er generalguvernøren, som er den britiske krones repræsentant i Australien – og ligeså er der en guvernør i hver stat.

Den føderale politiske leder kaldes en Prime-minister, mens de delstatslige politiske ledere kaldes ”Premier-minister” – også på engelsk.

Der findes to overordnede politiske grupperinger; Australian Labor Party og en konservativ koalition bestående af Liberal Party og National Party.

Så blev I lige klogere på Australien sammen med mig!

//Knus fra Christiane!

Som københavner føler man sig mere eller mindre handicappet uden to ting;

1. Ens faste, pålidelige buslinje, der transporterer en fra A til B
2. En god solid cykel med kurv og kædelås

Da vi de første uger vi var i byen, skulle vi ikke nogle bestemte steder hen, og havde derfor ikke behov for punkt 1. Vores mission var at lære mest muligt om byen på kortest tid – så som de naive kbh’ere vi var (er?) gik vi på jagt efter punkt 2. Lidt anede vi, at der var en rigtig god grund til at vi ikke så mere end 5-10 cykler på en dag…

Den cykelvenlige by

På hotellets brochurehylde og i den lille bog ”Insiders Guide” fra turistinformationen have vi læst om de gratis bycykler – jubel og glæde – det var jo ligesom i København. Vi tog ind til Adelaide Bicycles i Waymouth Street, og blev hooket op med to mountainbikes. Vi udfyldte en kort formular og afleverede vores pas, på med den lovpligtige cykel hjelm og afsted det gik. I cykelbiksen var der et væld af gratis kort og endnu flere til salg – det tegnede virkelig til at være den cykelvenlige by, som brochurerne lovede.

Vi kom ud på vejen og op på cyklen. Fra cyklen fik vi øje på langt flere cykelstier, end vi troede der var. Det viste sig bare at de var svære at få øje på til fods – men der var de jo! Det tegnede godt.

Venstre-højre-venstre… eller omvendt

Første udfordring var at vende sig til trafikretningen, som jo vender den gale vej. Det var fint nok, når det bare går ligeud, men der opstod nogle konflikter, når vi skulle igennem lyskryds eller krydse veje. For det første skulle vi lige vende os til ikke at se os for ”venstre-højre-venstre” men ”højre-venstre-højre”. For det andet, skulle vi også lige huske på at køre den rigtige vej, når vejen endelig var krydset. Det sidder overraskende og skræmmende godt fast på rygraden, hvilken vej man skal køre!

Som vi tidligere har fortalt, er det utroligt nemt at finde rundt i Adelaide CBD. Hvis du farer vild, handler det bare om at fortsætte lige ud indtil enten East, West, North eller South Terrace. Hele Adelaide CBD er firkantet, og måler faktisk lige nøjagtigt 1 empire-square-mile. Alle veje er snorlige, så der skulle ikke megen af vores hjerneaktivitet til at holde styr på hvor vi skulle hen.

Cykelstierne er ikke mere end 70-80 cm. brede, men det så heller ikke ud til, at der er behov for noget bredere. For der er virkelig ikke mange cyklister!

Trafikken i CBD er ret tung, hele dagen, og CBD er meget bilvenlig; brede veje, parkeringspladser og p-huse – Det er ikke ligefrem en by, der opfordrer til cykleri.

Det var også tydeligt at mærke på bilisterne, da vi kørte rundt, at de ikke er så vant til cyklister i traffikken, og det virkede faktisk til at de var lidt irriterede på cyklisterne. De holdt ikke tilbage når de skulle, de brugte cykelstien som svingbane og skar af for os i krydset – PÅ cykelstien. Det handlede om at holde vores øjne og ører åbne!

Naturvej og Torturvej

Vi fik nok af byen, og cyklede ud langs ”River Torrens”. Der er lavet en cykelsti langs floden fra udmundingen ved havet og op til udspringet i Adelaide Hills – i alt 35 km. Her var det helt perfekt at have et par mountainbikes med. Op og ned, ujævn skovsti, en rindende flod som følgesvend, og perfekt cykelvej (17 grader, mild vind, få skyer). Der er masser af fugleliv omkring Adelaide, og her langs floden, var det ingen undtagelse

Vi fortsatte 7km ud af byen, før vi blev overrasket af tiden og vendte om (cyklerne skulle afleveres allerede kl.5!).

Vi kørte tilbage gennem forstæderne, og ind mod North Adelaide. Her blev vi fanget i et enormt forskydt kryds med 6 indfaldsveje – 3 af dem ensrettet – Uden cykelstier! Horray for cykelvenlighed. Vi kantede os igennem via fodgængerfelt og rabbatten og kom på rette vej igen.

Mellem Adelaide CBD og North Adelaide ligger der et dejligt park-område. Her satte vi os på en bænk og fik en øl.

Cykelnørder!

Inde i byen kørte vi til Grote Street for at besøge Central Market (det skal vi nok fortælle mere om senere). Her stødte vi ind i et problem; Cykelstativer?!? Der er cykelstativer overalt i KBH – på Hovedbanegården er det endda i etager! Vi fandt endelig to bøjler der stak op af fortovet og besluttede os for at lænke cyklerne til dem.

Mens vi låste cyklerne, snakkede vi højlydt til hinanden om positiver og negativer ved Adelaide som cykelby, da en mand kom hen og spurgte ”Undskyld, men hvad synes I om at cykle i Adelaide?”. Cyklernes logo havde selvfølgelig afsløret os som turister!

Vi kunne jo svare ham ret konsekvent, da vi havde ævlet og kævlet om nøjagtigt det spørgsmål de sidste 3 timer (faktisk siden vi satte os op på cyklerne). Da han spurgte, hvor vi var fra og vi i kor (stolte, med cykelhjelmen under armen) svarede ”Copenhagen – the best bicycle city in the world!”, blev han mere lydhør.

Cykelstier opkaldt efter vores by!

Det viste sig, at han var byplanlægger for Adelaide City Council og faktisk henover sidste sommer (vores vinter) havde arbejdet sammen med en dansk byplanlægger, om netop at gøre Adelaide mere cykelvenlig (vi fik desværre – og pokkers også – ikke fat i hans navn). Han fortalte med humor, at den danske byplanlægger havde fremlagt en lang række idéer for Adelaide City Counsil, som havde sagt nej til næsten dem alle sammen, – så han kunne sagtens forstå vores kritik.

Før vi sagde G’day og skiltes, fortalte han, at den slags cykelstier, som er adskilt fra vejen med f.eks. en kantsten, parkeringspladser eller græs faktisk kaldes ”Copenhagen Lanes” —- Og at der findes 100 meter af det på én gade i CBD!!!

Det er tydeligt at cykelkulturen nærmere er en subkultur her i Adelaide. Cykelvenlighed bør ikke være en turistattraction. Det har ingen nyttevirkning for miljøet, folkesundheden ELLER turisternes indtryk af byen som cykelby, – hvis det ikke er en integreret del af kulturen og byens dagligdag.

Vi snakkede senere om, at han må have tænkt sit om de to enormt cykelentusiastiske, unge københavnere, der var så ivrige efter at tale om byplanlægning – det ville vi i hvert fald have gjort!

// Bedste Hilsner fra Christiane

Toyota Landcruiser Sahara,1985, 4WD, WHITE, 4D WAGON, 3980cc, 76kW, DIESEL

Alt så lovende ud, en rigtig dejligt bil, som man sagtens kunne forstille sig køre op af østkysten i! Der var masser plads omme bag i, en tank på 90 liter, ny autoradio og det hele stod bare og ventede på at komme ud i The Outback. Efter en lille prøvetur afleverede jeg bilen hos en lokal autoservice mester, der hed Bob. Men kort tid efter den lille bil på små 3500 kg var kommet op på autoliften var der dårligt nyt! Bob fortalte, der var nogle skavanker. Ikke noget der ikke kunne laves, men det ville hurtig koste $1500 Altså næsten 8000 kroner.. Jeg tænkte så, man kunne jo bare finde en anden bil?! men inden jeg nåde at tænke tanken helt færdig, sagde Bob at uanset hvad, så ville en bil på den alder, til den pris have disse ting, der skulle laves. Ja, okay, det havde jeg måske nok regnet med! Men…

Han fortalte derefter om en masse gode guidede ture, man kunne komme på for ikke særlig mange penge, til alle de anderkendte steder i Australien, og at det at have en 4WD var mere en livsstil med store udgifter end en hobby at have. En ting er at få at vide at man ikke har råd… noget andet er at få at vide at man ikke har erfaring nok til det man gerne vil. Hmpf!

Så hjem tog jeg igen; efter at have taget en taxa, for at kunne leje en bil, for at aflevere bilen igen, til lige præcis misse den sidste bus, så jeg kunne tage en taxa hjem igen. Det kostede mig altså sådan ca.7-800 kr. for at få at vide, at det man har gået om drømt om det sidste års tid, ikke kunne gøres for de penge man havde til rådighed. Og det var noget der kunne mærkes, Tænk; at blive klogere kan gøre så ondt, helt inde i ens drengesjæl.

Og må jeg for alt i verden have råd til at tage på de vildeste outback ture en dag hvor jeg er blevet mere ”voksen” med større rådigheds beløb!

Her er endnu en lille video af vores hverdag!

Kaffe skal der til, så vi fik købt os et lille bitte gasblus, der lige kunne varme en gryde vand op til vores instant-kaffe.

MEN Selvom der gik en uge før vi fik strøm, gik der ikke mere end par timer fra vi fik nøglerne til vi var kørt i Ikea! For ja, vi er simpelthen velsignet med at bo i en by, der har en Ikea! Der ligger tre Ikea’er i hele australien (der er ca. 1500 km mellem værd – så lad vær med at klage næste gang I står i Ikea i Gentofte, og er nødt til at køre til Tåstrup efter noget!!!).

Vi lejede en bil fra et rigtig hyggeligt firma “SMILE – rent a car” – og afsted det gik! I den forkerte side af vejen. Troels kørte, og Christiane vedtog, at det var bedst at han blev ved med det. Man bruger venstre hånd til gearet, og højre til at styre “blinke-pinden” med. Så hver gang Troels skulle vise af, fik han startet vinduesviskeren.

Men vi fandt heldigvis Ikea – uden GPS! Adelaide er også ret nem at finde rundt i – hvis man bare har nogenlunde styr på de store veje, så er det forholdsvis let at styre rundt.

Det er meget sjovt at se, hvor gode svenske Ikea er til at importere deres kultur, hver eneste gang de åbner en butik – det er gennemført svensk, og biksen er fuldstændig identisk med de Ikea’er man finder i Gentofte, Tåstrup, Odense og Århus – det er imponerende. Det svenske flag blafrer ved hovedindgangen, og indenfor simrer kødbollerne!

Svenske kvalitetsvarer!

Giflar!

Hvis vi ikke snart finder noget rugbrød hernede, kan det være vi må ty til knækbrød fra Ikea.

Smukt!

Alt i vores hjem er efterhånden Ikea – og det billigste af slagsen!

Det her bliver engang en rigtig hyggelig stue!!!

Christiane bygger rede…

…eller seng, er det selvfølgelig!

Stuen før

Og stuen efter.

Der kommer nok et lille vidoeklip af vores hus inden længe – så stay tuned!

Vi er efterhånden faldet godt til i vores nye lejlighed og i byen Glenelg. Jeg vil indrømme, at hvis man tager til Adelaide, og kun ser indre Adelaide, så er der ikke meget at vifte med flaget over – tilgengæld er alt det, der ligger uden om Adelaide en rejse værd. Både strande og bjerge, og de byer der ligger i områderne – heriblandt Glenelg.

Vi har lavet en lille video til jer – håber I nyder den!

Christiane beklager tyggegummi-tyggeriet, men der skal meget spearmint-tyggegummi til at holde en ikke-ryger kørende!

Vi skal nok få smidt noget op om vores lejlighed inden længe – vi lover at der ikke går for lang tid